Det anslås, at op mod en tredjedel af den danske befolkning årligt oplever smerter eller gener i lænden. Området omkring lænden er særligt udsat, idet smerterne her kan stamme fra mange forskellige steder i kroppen. Eksempelvis kan rygsmerter have en direkte effekt på gener i lænden, mens det kan være svært at skelne mellem, om generne er lokaliseret i lænden eller omkring hoften og bækken.
Lænden er et område, der forbinder flere dele af kroppen, og det er dermed naturligt, at smerter eller symptomer ét sted på kroppen kan have direkte effekt på området omkring lænden også. Oplever du længerevarende lændesmerter, er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge eller hos en behandler. Du kan læse mere om, hvilken form for behandling der vil kunne komme dine smerter i lænden til livs herunder.
Årsager forbundet med lændesmerter
Som nævnt, kan årsagerne til smerter i lænden være mange og forskelligartede, men blandt de hyppigste finder man følgende:
- Diskusprolaps
- Slidgigt
- Overbelastning af ryggen
- Betændelse omkring led i ryggen
Lændesmerter kan således komme af flere forskellige tilstande og har naturligt en forbindelse med symptomer på smerter i området omkring ryggen. Blandt de mest almindelige årsager til lændesmerter er dog overbelastning af ryggen, hvorfor smerter i lænden kan kategoriseres som en folkesygdom. Overbelastning af ryggen og særligt den nedre del af ryggen kan komme af uheldige arbejdsstillinger, hurtige vrid i forbindelse med aktivitet eller tidligere skader.
Symptomer der skal tages højde for
Oplever man lændesmerter, er det vigtigt, at man søger den rette hjælp. Hos din læge eller din behandler vil der være særligt fokus på, om du oplever smerter i hvilende tilstand, har feber, oplever problemer med at holde på urin eller har svært ved bevæge ryg og nakke som normalt.
Oplever du nogle af ovenstående symptomer som følge af smerter i lænden, bør du tage kontakt til en læge eller en behandler. I tilfælde af lændesmerter vælger mange at tage kontakt til deres lokale osteopat for at få undersøgt symptomerne nærmere.
Sådan behandler man lændesmerter
Ved en behandling hos en osteopat der, som behandler, også har en uddannelse indenfor fysioterapi, vil der blive taget højde for din tidligere sygehistorik samt de symptomer, som du helt konkret oplever i hverdagen. Lændesmerter kan nemlig være forbundet med mange forskellige årsager, og her vil din behandler skulle undersøge området omkring lænden såvel som resten af kroppen for at finde frem til netop denne årsag.
Behandlingsmetoden vil være forskellig, alt afhængig af hvilke former for smerter og symptomer du oplever. For nogle kan det være gavnligt med massage, for andre kan det være, at der bliver løsnet op for nogle områder af kroppen, der har blokeret området omkring lænden og dermed skabt anledning til smerter her.
Uanset behandlingsform vil man hos en osteopat kunne komme til bunds i symptomerne og deres ophav.
Dertil er osteopati særligt anvendt til netop smerter i lænden, da den osteopatiske behandling på en naturlig måde sørger for, at kroppen selv er med til at hele de områder, hvor der måtte være opstået en smertetilstand.